Jeg skal snart i gang med det temmelig store arbejde at lave en udsmykning til den kommende metrostation på Mozart plads. Det bliver glasur på keramiske fliser og bliver i alt cirka hundrede meter maleri med indtil otte meter i højden.
Udgangspunktet for udsmykningen er fremtiden, altså der hvor jeg ikke selv er. Fremtiden er det ukendte terræn som vores børn skal befolke. I frisen ser vi Pegasus der vågner. Pegasus stampede i sin tid poesiens kilde frem og det er vel på tid vi får vækket den bevingede hest igen så den kan hjælpe vores børn. Der er de dansende hjorte som er ængstelige og forventningsfulde, de kender det der med fremtiden, det er som en forelskelse: det er rystende, for vi ved ikke hvad der kommer til at ske. Der er svanerne der modigt pløjer sig gennem det lufttomme ydre rum. Hunden Plet der også. Og sidst men ikke mindst: en rumstation. Jeg har store forventning til Sydhavnen og fremtiden.
Bemærk at der er forskel på fotografiet som er baseret på en eksisterende metrostation og skitserne som er lavet med udgangspunkt i den kommende station.
